Deles viden, eller er der nogen, der springer over, hvor gærdet tilsyneladende er lavest?

Der er mange meninger om, hvordan man skal sørge for, man får den rette viden på det rigtige tidspunkt.

I går hørte vi lige en pige fortælle, at hun havde fået CRM i virksomheden. 😳

Alle var glade for det. De skrev ind, hvad de havde foretaget sig, når de havde talt med en kunde. Det vil sige, “alle” var så meget sagt, for én person i virksomheden kunne simpelthen ikke tage sig sammen til at skrive noget ind i det system, de alle havde været enige om at få ind i huset.

“Jeg bliver da også nødt til at prøve at gøre det”, sagde hun.

Værdien af at implementere et CRM-system i virksomheden er jo, at alle bruger det, som det aftales.

Starter man ikke med på forhånd at definere, hvilke 5 ting enhver som en start SKAL gøre hver dag, bliver systemet værdiløst, og enkelte i virksomheden vil bruge informationer, vedkommende selv taster ind til egen brug, men derudover kommer der ikke viden fra andre i virksomheden, som måske har kunnet tilføre informationer, så der opstår et samlet billede. 😥

Desuden: hvem ejer de informationer, som kommer ud af samtaler med kunder, potentielle kunder, samarbejdspartnere, leverandører og andre.
Når en person rejser, var det så vedkommende, der ejede informationerne, og nu bare kan rejse med dem? Det kommer man ofte for sent i tanker om.

Det bedste er, når det fra toppen besluttes, at “nu er vi en CRM-arbejdende virksomhed”, der skal sørge for at kunne betjene vore kunder, uanset om den, der sidst har talt med kunden er til stede eller ej.

Og det viser sig, at bare der holdes fast, så bliver enhver i virksomheden glad for at kunne se alt om en kunde eet sted – ved tryk på én knap, som man f.eks. gør, når man arbejder med DTMcrms timetrack (hvor ALLE e-mails til og fra alle, pipelines, tilbud, breve, pdf’er, møder, kontakter findes) . 😉

Timetrack

Der er ingen, der springer over, hvor gærdet er lavest, der er ingen, der siger:  “nu fik jeg ikke lige gjort det”.

Et godt eksempel er, hvis man bliver enige om, at nu skal mødelokaler bookes gennem CRM-systemet, det kan man jo ligeså godt, da man alligevel skal lægge mødet ind i kalenderen, og mødelokalebookingen foregår selvfølgelig samme sted.

Hvem er det så, der skal have lokale 1, når der pludselig står 2 og skal have kundemøde. Det er selvfølgelig den, der har husket at booke lokalet. Og i det tilfælde er det 100% sikkert, at det kommer som en bombe, at der er et problem – måske kan det endda være medvirkende til en større forståelse af, at brugen af CRM-systemet er værdifuld.